Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderBoligOnline TilmeldingAndre arrangementerBadmintonBordtennisFodboldGang og løbGymnastikHockeyHundetræningHåndboldKrocketPræmiespilVolleyballXumba dansHjælpOm ÅrreBlomstrende LandsbyNatur omkring ÅrreOm Årre og OplandKontaktBillederByens RumErhvervForeningerInstitutionerLokal NytTilflyttereFaste opslag
Årre
Foto:

Endnu en drøm vil nu blive opfyldt i Årre.

Endnu en drøm vil nu blive opfyldt i Årre.

En længe ventet drøm vil nu blive til virkelighed, idet bestyrelsen i Årre Borgerforening netop har modtaget en meddelelse fra Friluftsrådet om, at de har bevilget 80.000 kr. til vores nye ”Shelter” projekt i Larsens skov.

Med dette beløb, og beløbet som vi fik bevilget fra ”Puljen til realisering af udviklingsplaner” fra Varde Kommune i 2021 på 25.000 kr. er vi nu så langt fremme at det alene vil blive et mindre beløb som vi selv skal bidrage med, hvis de tilbud som vi har fået indhentet, stadigt står ved magt.

Inden længe vil den nedsatte projektgruppe mødes for at tilrettelægge arbejdet, således vi lige efter sommerferien kan få indhentet de nødvendige myndighedskrav, idet vi ønsker at der skal opføres et ”Multtoilet” i nærheden af shelterne, og samtidigt vil vi sikre at man kan få tilført vand til området af hygiejniske grunde.

Ligeledes vil der blive anlagt et sikkert bålområde i tæt tilknytning til shelterne, så man kan hygge sig omkring bålet for dem som ønsker at overnatte i en shelter.

Så hvis alt spiller, forventer vi at vi indenfor en periode på 1½ til 2 år kan indvie projektet og på dette tidspunkt få opfyldt endnu en drøm i Den Blomstrende Landsby – Årre.

Poul Verner Christensen

Formand

Årre Borgerforening.

søndag 19 jun 2022 - Bent Nissen
Vist: 1895 gange