Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderBoligOnline TilmeldingAndre arrangementerBadmintonBordtennisFodboldGang og løbGymnastikHockeyHundetræningHåndboldKrocketPræmiespilVolleyballHjælpOm ÅrreBlomstrende LandsbyNatur omkring ÅrreOm Årre og OplandKontaktBillederByens RumErhvervForeningerInstitutionerLokal NytTilflyttereFaste opslag
Årre
Foto:

”Blomsterfest” i Årre for fuld musik og med skønt solskinsvejr.

Dannebrogsflagene var sat til tops på flagstængerne i mange private haver og hovedgaden var pyntet op med den smukkeste flagallé

”Blomsterfest” i Årre for fuld musik og med skønt solskinsvejr.          

 

 

Dannebrogsflagene var sat til tops på flagstængerne i mange private haver og hovedgaden var pyntet op med den smukkeste flagallé  hvor flagene blafrede i det skønne solskinsvejr, som sammen med masser af flotte kulørte blomster og blomstermotiver rundt omkring i byen dannede rammerne for en helt fantastisk dag i Årre, hvor byen fra morgenstunden var klar til at markere og fejre at Årre som den første landsby i Danmark havde fået godkendt ansøgningen til de sidste to blomster i rækken af 5 i arbejdet med udviklingsprogrammet under ”De Blomstrende Landsbyer i Danmark”.

Varde Garden startede for fuld musik kl. 16.00 og gik gennem byen og frem til byens ældrecenter ”Hybenbo” hvor beboerne kunne nyde den gode musik med en flot opvisning inden turen gik tilbage bymidten, hvor de afsluttede med et flot tattoo på ”Oasen”, hvor der i mellemtiden var mødt ca. 400 festglade børn og voksne op, for at overvære opvisningen og den flotte musik.

Der blev holdt tale af Mette Børgesen fra Sekretariatet for ”De Blomstrende Landsbyer” under DGI samt af Byrådsmedlem Preben Friis – Hauge fra Varde Kommune, som begge udtrykte stor ros til arbejdsgruppen for den store indsats og for de flotte og store resultater som er blevet skabt via dette udviklingsprogram.

Formanden for Årre Borgerforening, Poul Verner Christensen udtrykte en stor tak til talerne og til de øvrige aktører på dagen, samt til alle de fremmødte borgere fra by og land. Ligeledes takkede han for den store opbakning og samarbejdet med Boldklubben ifm. planlægningen og gennemførelsen af dagen.

Der blev udtrykt en stor og varm tak for det store arbejde med producere de flotte ”Blomster” samt de mange søde dyr som var blevet fremstillet af frivillige borgere og med hjælp til malerarbejdet af en gruppe af børn og voksne via et samarbejde med skolen.

Formanden omtalte og roste det store arbejde der var blevet udført samt det gode samarbejde der havde været i arbejdsgruppen igennem alle årene. Samtidigt udtrykte han en stor tak til Mette Børgesen fra sekretariatet for ”De Blomstrende Landsbyer for et godt samarbejde, og ligeledes en stor tak til Byrådet og forvaltningen i Varde Kommune.

En særlig stor og varm tak lød til de mange frivillige borgere og ildsjæle som igennem årene har ydet en helt fantastisk indsats, hver gang der har været opgaver og projekter der skulle gennemføres i byen. Ligeledes lød der en stor tak for det gode samarbejde med byens skole og børnehave samt dagplejerne samt til alle øvrige lokale institutioner, foreninger, forretninger, håndværkere og virksomheder samt nabobyerne gennem de 8 år hvor byen har arbejdet med udviklingsprogrammet.

Efterfølgende kunne man møde repræsentanter fra forskellige foreninger samt KFUM - spejderne som serverede friskstegte ”Skumfiduser” til lyden af harmonikamusik leveret af Bendix Rødgaard fra Helle Folkedansere. En gruppe af mindre børn gennemførte et flot dansenummer på ”Oasen” som gjorde stor lykke blandt tilskuerne.

 

Børn og barnlige sjæle blev budt på kakaomælk og is fra Dagli´Brugsen i Årre, idet Brugsuddeleren samme dag fejrede sit 10 års jubilæum som Uddeler med 5 blomstrende tilbud til alle kunderne.

Selv ”Dronningen” havde valgt at bakke op omkring arrangementet, og valgte i dagens anledning at strø om sig med karameller til alle børnene, og som sædvanligt havde ”Dronningen” valgt at iklæde sig et smukt sommersæt med en dertil passende sommer hat med bred skygge.

Kroparret og personalet på Årre Kro stod klar ved ”Grillen” udenfor og med et stort indendørs ta´ selv salatbord til en særlig ”Blomsterpris”, og det var der mange der benyttede sig af.

Anders Thorlund Jepsen underholdte med dejlig sang og musik under og efter spisningen og børnene hyggede sig på ”Hoppeborgen” til den store guldmedalje - så denne festdag vil med garanti blive husket i årene fremover af rigtig mange som er bosiddende i ”Den Blomstrende Landsby – Årre”

 

Med venlig hilsen

På vegne af arbejdsgruppen & bestyrelsen i Årre Borgerforening.

 

Se Billeder fra arrangementet i Billedarkiv.

torsdag 7 jun 2018 - Bent Nissen
Vist: 768 gange